Så prøver jeg dette univers på Google. Det har ikke tidligere været på min interesse eller to do liste, at oprette en blog. Har tænkt, gad vide hvem der dog lægger sit liv ud på nettet via en Blog, men tænker også, at det vel på mange områder ikke er meget anderledes end FB.
Nå nok om det. Jeg må hellere præsentere mig selv. Jeg hedder Hanne, jeg er 38 år, uddannet SSH og mor til fire.
Ja der er nok at se til i mit lille hjem, men her er altid liv og glade dage. Jeg elsker mit liv. Jeg elsker mine børn, uden dem ville mit univers være tomt, kedeligt og almindeligt. Hvis altså man kan sige noget er almindeligt.
Mine børn, ja, skulle egentlig aldrig have haft nogle og skulle egentlig heller aldrig have arbejdet med ældre mennesker, og giftes det skulle jeg - og se nu. Jeg har mine unger, jeg arbejder med ældre og nåh ja, så jeg for resten fraskilt. Så ikke alt bliver som man forestiller sig det og heldigvis for det.
Jeg elsker også mit arbejde. Jeg synes det er fantastisk, hvordan man som individ, kan have så stor indflydelse på en andens liv. Her tænker jeg på de ældre rundt omkring i kommunerne, hvor jeg som SSH kommer og for nogle af dem er månedens input fra Verden uden for murene og for hvem, jeg er månedens gæst. Mange af dem har så meget at fortælle, ikke altid fordi de oplever noget, men fordi de har et helt liv af oplevelser og erfaringer som de hjertens gerne deler ud af, og kan man så blive til bare en ½ tår kaffe når man er færdig - uha - så har man virkelig reddet deres måned. Jeg synes det er skammeligt at det af og til er sådan - hvordan kan man dog undgå at give tilbage til de ældre mennesker der har knoklet og været med til at bygge DK op til det det er i dag - hvor er jeg glad for, at JEG er med til at gøre en forskel.
Og børn - jeg elsker også børn, dog mest mine egne :-) Jeg har en svaghed - børn der har svære levevilkår af den ene eller den anden årsag - unge der kommer på et sidespor og som trænger til at få en hånd tilbage på rette spor - at gøre en forskel af og til for en hel familie - det er en fantastisk følelse.
Venner - jo jeg har venner - har jeg mange - nej det har jeg ikke, men dem jeg har er ægte. Der er ingen falskhed, ingen sladren i krogene, men de tager mig som JEG er med alle mine særheder. Tænk engang hvor er jeg heldig - jeg er omgivet af mennesker som har valgt mig fordi jeg er mig og jeg har valgt dem fordi de er dem - det er da herligt og lykkeligt. Til gengæld, har jeg mange bekendte.
Kærlighed - det har jeg, den reneste og mest uskyldige form. kærligheden mellem et barn og dets forældre - den har jeg og jeg føler mig heldig. Men jeg har da heldigvis også voksenkærlighed i mit liv fra min dejlige kæreste. Vi har faste rammer for vores samvær og det er faktisk temmelig dejligt, når man som mig er fuldkommen elendig til pludselige indskydelser og uforudsigelige handlinger. Det passer fint i mit liv at mit voksenkærligheds liv er skema lagt :-)
Livet er herligt :-)
